Din personlige rejse

25 jan, 2021 | 0 Kommentarer

 Vær dig selv

Som bonusmor handler det om lære at håndtere de spørgsmål, situationer og følelser der opstår undervejs, når I er en sammenbragt familie.  

Du føler det måske sommetider som en kamp fordi der opstår konflikter som kan være svære at håndtere og føler at det måske var det letteste at give op, fordi følelserne mellem dig og din partner ændrer sig. 

Du kan bruge rigtig meget energi på at prøve på at leve op til andres forventninger til din rolle som bonusmor og dermed tabe dig selv, dine holdninger, meninger, værdier og drømme undervejs. 

Forhåbentlig vil du  overlade ansvaret for bonusbørnene til deres far og deres mor og ikke bruge for meget tid og for mange kræfter på at føle at du skal leve op til en bestemt rolle, men bare være dig selv.  

Vær åben

 Hvis du er åben kan du lære rigtig meget om dig selv, din partner, måske få justeret dine drømme, holdninger og meninger omkring dèt at være en sammenbragt familie lidt undervejs.

 Din partner og dig kommer ind i den sammenbragte familie som to forskellige personer med hver jeres baggrund og forskelligheder. Ved at være åben og betragte din partners måde at se og gøre tingene på, kan du lære rigtig meget. Og er I gode til at snakke om disse ting, vil I nå rigtig langt.  

 Forhåbentlig vil du henad vejen blive mere rummelig, lære at få sagt fra på en god måde, lære at tackle den ensomhed som også følger med i dèt at være bonusmor og ikke føle dig holdt udenfor. 

Dette lærte jeg…

Jeg har bl.a. lært at selvom jeg i starten syntes at mange af de ting min mand sagde og gjorde i forhold til sine børn var forskellig fra min måde at se og gøre tingene på, har han gjort det ud fra den person hàn er og med baggrund i dèt han har med i sin bagage fra tidligere – både fra sit tidlige liv og fra sit liv sammen med børnenes mor. 

Det har ikke altid stemt overens med min måde at sige eller gøre tingene på, men da jeg lærte at bakke lidt og ikke skulle have styr på alting blev vores dage med børn og bonusbørn meget nemmere. Jeg kunne slappe mere af i stedet for at bruge en masse unødig energi på noget, jeg alligevel ikke kunne ændre.

HUSK – du gør helt sikkert det bedste du kan!😘

 

 

 

 

lone hauervig

Skrevet af Lone Hauervig

Jeg er født i 1958, er gift og har 2 børn, 2 bonusbørn samt en flok børnebørn. Jeg startede Sydjysk Parterapi i 2004 og har haft mange par og individuelle klienter igennem min klinik her på Skodborghusvej 4 i Vejen. Desuden har jeg arbejdet med familier, som har haft udfordringer i forhold til konflikter.

Andre blogindlæg

Kommentarer

0 Kommentarer

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book en tid til samtale